Bounty kokosbarer

Bounty kokosbarer

Super lette at lave og de forsvinder med garanti lige så hurtigt som de bliver lavet. Konsistensen minder om en traditionel Bounty. Så skynd dig at få de få ingredienser, og biks din egen Bounty.

Udviklet af: Emma Bisgaad

Antal

ca. 10 stk

Det skal du bruge

250 gram Ristet Kokos fra Toftkærgaard 1 dåse kondenseret mælk 1 tsk. vaniljepulver 500 gram chokolade 2 tsk. kokosolie Evt. Toftkær Ristet kokos som pynt

Sådan gør du

Bland ristet kokos, kondenseret mælk og vaniljepulver sammen i en skål. Rør godt sammen, så ingredienserne er fordelt jævnt. Form små aflange forme af kokosmassen. De må gerne ligne en traditionel Bounty. Læg dem på et fad beklædt med bagepapir, og stil på køl, så de kan sætte sig. Jeg fik cirka 10 stykker ud af kokosmassen, og de blev rimelig store. I mellem tiden smeltes 500 gram chokolade med 2 tsk. kokosolie over et vandbad eller i en gryde. Kokosmassen tages ud og lægges ovenpå en bagerist med små holder, under risten, lægges et fad/tallerkenen eller lignende med bagepapir, så chokoladen ikke rammer bordet. Den smeltede chokolade hældes over de små bountyer, så der er chokolade hele vejen rundt. Stil på køl når alle er overdækket. Evt. drys med kokosmel. Opbevar dem i køleskabet indtil servering.