Chokoladehapser med dadelrulle og nougat

Chokoladehapser med dadelrulle og nougat

Skynd dig at få lavet en portion af disse lækre chokolade hapsere – de vil med garanti forsvinde som dug for solen.

Antal

ca. 20 stykker

Det skal du bruge

1 rulle Naturlig Sød Dadelmasse fra Toftkær 75 g hasselnødder 2 spsk. kakao 50 g kokosolie 2 spsk. Toftkær kokospalmesukker 2 bløde dadler 200 g mørk chokolade

Sådan gør du

Kom hasselnødderne på en bageplade og rist dem i ovnen på 175 grader i ca. 10 min. til de er gyldne og skallen har løsnet sig. Lad hasselnødderne afkøle, og smelt kokosolien imens. Gnid skallen af hasselnødderne og kom dem sammen med smeltet kokosolie, kakao og kokospalmesukker i en minihakker. Kør indtil hasselnødderne har udgivet en masse olie og massen er blevet tynd og cremet. Udsten de to dadler og kom dem ned til massen i minihakkeren og kør endnu en gang. Massen er nu mere tyk, men stadig cremet. Begynd at arbejde med Naturlig Sød dadelrullen. Er rullen hård kan du med fordel komme den i micro ovnen i 10-15 sek. - uden emballagen på selvfølgelig - og ellers kan du arbejde den varm ved at ælte den. Kom massen i en form på 20x10 cm beklædt med bagepapir og tryk massen flad. Fordel hasselnøddecremen oven på dadelmassen og stil på køl. Smelt den mørke chokolade og hæld det ud over massen og hasselnøddecreme. Stil på køl igen et par timer, skær ud i mundrette stykker og server.

0