Poppet quinoabar med karamel

Poppet quinoabar med karamel

Elsker du søde hjemmelavede sager, så er der her en opskrift du bare MÅ prøve. Poppet quinoabar med hjemmelavet karamel og chokolade.

Opskriften er udviklet af Sarah Agerkvist.

Det skal du bruge

Karamel

  • 1 dl cashewfløde (laves på 2 del cashewnødder og 2 dele vand)
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 1/2 dl kokospalmesukker
  • 1/2 dl agave sirup

Quinoa-peanut bund

  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 1/2 spsk. agave sirup
  • 1 tsk. vanilje
  • Nip salt
  • 6 spsk. poppet quinoa
  • 3 spsk. havregryn
  • 3 tsk. chiafrø
  • 2 tsk. kakaonibs
  • 1 tsk. kakao

Chokotopping

  • Mørk chokolade efter behov
  • 2 1/2 spsk. peanutbutter
  • 1 1/2 spsk. kokosolie
  • 3 tsk. kakao
  • Lidt vanilje
  • Lidt agave sirup

Sådan gør du:

Karamel 

  • Kom cashewfløde (du kan også bruge alm. fløde), kokosolie, kokospalmesukker og agave sirup i en gryde på fuld varme og kog det op
  • Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 10 min., så det ikke brænder på. Når massen er tyknet, hælder du det på glas og stiller på køl

Quinoa-peanut bund 

  • Kom peanutbutter, kokosolie, agave sirup, vanilje og salt i en gryde og smelt det til en ensartet masse på middel varme
  • Når peanutbutter massen er smeltet tilsættes poppet quinoa, havregryn, chiafrø, kakaonibs og kakao
  • Hæld det hele i en form beklædt med bagepapir og stil på køl i en halv times tid
  • Når bunden er blevet kold, fordeles karamellen oven på og stilles på køl igen i en halv times tid

Choko-topping

  • Kom peanutbutter, kokosolie, kakao, vanilje og agave sirup i en gryde og smelt til en ensartet masse på middel varme. Hæld det over din bund med karamel og stil tilbage på køl i et par timer. Skær herefter ud i den størrelse bars du ønsker

Antal

8 stk.

0