Stenalderbrød med oregano og figenstang

Stenalderbrød med oregano og figenstang

Ingen mel, ingen æltning, ingen hævning – det er blot at blande alle ingredienser sammen og så har du et lækkert stenalderbrød.  Giv brødet et lille twist med oregano og en figenstang. Det smager fantastisk og er brød med rigtig god samvittighed.

Opskriften er udviklet af Josefine Jørgensen.

Antal

1 brød

Det skal du bruge

1 pose økologisk stenalderblanding med quinoa og mandler 
 2 spsk. oregano 
 2 æg
 1 figenstang  
0,5 dl. solsikkeolie
 Salt 

Sådan gør du

Vend først stenalderblanding, æg, olie, salt og oregano sammen i en skål ved brug af en dejskraber. Skær herefter en figenstang ud i tern og vend denne i dejen. Fordel dejen i en brødform beklædt med bagepapir og bag brødet ved 160C/varmluft i 60 minutter. Befri straks brødet fra form og bagepapir og sæt det til afkøling på en bagerist, før der skæres i det. Opbevar det afkølede brød i en tætlukket frostpose på køl. 

Tip

Følg anvisningen på stenalderblandingen og brug 3 æg for at få en mere fast konsistens.

Produkter i denne opskrift

0